Louise Brooks spiller apotekerdatteren Thymian, der får et barn uden for ægteskab. Hun kommer på et hjem for forvildede piger, men ender på et bordel. Herfra går turen videre til ægteskabet, der rehabiliterer hende i det småborgerlige samfund.
"Filmens tema er driftslivet i alle dets aspekter, beskrevet med en åbenhed og sviende ironi, der i samtiden voldte censuren store kvaler. Bag småborgerens dydsirede maske lurer begæret, de konventionelle manerer dækker over kønsdrift. Kun i bordellet mødes oprigtigheden, fordi man dér ikke forstiller sig... Med Louise Brooks som Thymian blev også filmen mærkeligt tidløs. Meget få stumfilmkunstnere virker årtier efter med samme sensuelle kraft, som da filmene optoges. Meget få besad som Louise Brooks en skønhed, der ikke var bunden til epoken. Magisk i sin intensitet, nuanceret rolig og klassisk i sit spil var hun en åbenbaring af renhed i en film, der skildrede lastens kynismer. Hun var på én gang type og individ, en mageløs eksponent for Pabst´s tyske stumfilm, smidig og graciøs, afvæbnende kysk og frapperende sensuel."

(Bjørn Rasmussen, 1970)

"De bedste replikker siges med øjnene, udtrykkes i håndbevægelser, i handlinger, i begejstring, fortvivlelse, betagelse, sadisme. der spilles med en fuldendthed, som giver kunstnere i dag stof til overvejelse. Pabst og hans skuespillere arbejder i en nærbilledstil, som kun de færreste ville kunne beherske i dag, fordi den kræver en så minutiøs dosering af udtryksfuldheden i den enkelte situation, det enkelte billede. Man er simpelthen ikke vant til at arbejde med så fine vægte i vore dage!"

(Theodor Christensen, 1965)

Tagebuch einer Verlorenen
Tyskland 1929. Uden tekster.
Instr.: G. W. Pabst.
Manus.: Rudolf Leonhardt efter roman af Margarete Böhme.
Foto: Sepp Allgeier.
Medv.: Louise Brooks, Josef Rovensky, Fritz Rasp. Edith Meinhard.
Længde: 75 min.
Det danske filmmuseum i Århus